Print
Sitemap
Se detaljeret kontaktoplysninger
Til forsiden

Mad- og måltidspolitik

På Peder Lykke Centret er vi i gang med at udvikle vores egen mad- og måltidspolitik 'et mangfoldigt mad- og måltidskoncept'. Konceptet bygger på Peder Lykke Centrets eksisterende produktionsform, der blandt andet inkluderer økologi samt fokus på kulinarisk kvalitet og madens ernæringsmæssige sammensætning.
 
Målsætningen for vores mangfoldige mad- og måltidskoncept er: 
 
  • At kunne tilbyde alle borgere mad og måltider, som, så vidt det er muligt, imødekommer borgerens ønske, behov, traditioner og kulturel baggrund.

  • At skabe et mangfoldigt mad- og måltidskoncept, som er fleksibelt på en sådan måde, at køkkenet kan videreudvikles i takt med de borgere, som flytter ind på Peder Lykke Centret.
 
 
Økologisk produktionskøkken
I produktionskøkkenet er vi i gang med at omlægge den konventionelle madproduktion til økologisk - og vi er i øjeblikket på 84.2%, hvilket opfylder kravene for institutioner i Københavns Kommune. I november 2014 modtog vi Fødevarestyrelsens Spisemærke i sølv. Sølvmærket får ved en andel af økologiske fødevare på mellem 60% og 90%.
 
Mad fra bunden - det skal smage rigtigt
For at produktionskøkkenet skal kunne servere velsmagende, ernæringsrigtigt og økologisk mad uden at sprænge budgettet kræver det både uddannelse, motivation og ordentlige fysiske rammer for køkkenpersonalet - vigtige faktorer, vi gør meget ud af på Peder Lykke Centret.
 
Produktionskøkkenet arbejder målrettet på hele tiden at højne den kulinariske kvalitet af maden, hvorfor vi bruger friske og sæsonbestemte råvarer samt gennemtænker produktionen fra start til slut. Det betyder, at køkkenet løbende overvejer og omtænker sine opskrifter for at kunne udvikle den rette smag, og dels omtænker køkkenets arbejdsgange for at kunne finde tid og penge til at producere maden.
 
Mangfoldighed i måltiderne
Maden på Peder Lykke Centret er primært bygget op omkring den danske og nordiske madkultur og tradition. I takt med at vi bliver flere og flere med forskellige nationaliteter, er vi i dag begyndt at implementere menuer og fødevarer med rødder i lande uden for Danmark i de daglige måltider. På Peder Lykke Centret kan du derfor både få serveret spaghetti bolognese, laksefrikadeller, bøf bourguignonne og flæskesteg.    
 
I produktionskøkkenet er der repræsentanter fra mange lande verden over, eksempelvis Iran, Tyrkiet, Kina, Danmark og Italien. Det betyder, at vi i køkkenet har et bredt kendskab til, hvordan maden er sammensat og faktisk smager i de respektive lande - en viden, vi flittigt gør brug af i vores madproduktion på Peder Lykke Centret.
 

Peder Lykkes Vej 63-65

2300 Kbh. S

 

Tlf.: 32 34 43 87

Peder Lykke Centret  •  Peder Lykkes Vej 63-65  •  2300 København S • Tlf.: 32 34 43 87