Print
Sitemap
Se detaljeret kontaktoplysninger
Til forsiden
Navigation:  Køkken og café  »  Mad på plejehjemmet

Mad på plejehjemmet

Peder Lykke Centrets produktionskøkken producerer maden til plejehjemmet inden for rammerne af 'Københavns Kommunes Mad- og måltidspolitik for ældre'. Den primære kostform på plejehjemmet er 'kost til småtspisende'. Her tages der ikke kun udgangspunkt i beboernes Body Mass Index (BMI) som målepunkt for ernæringstilstanden - dårlig almentilstand, ringe appetit og/eller utilsigtet vægttab indgår også i planlægningen af 'kost til småtspisende'.

 

Har man som beboer behov for en særlig kost eller diæt, eksempelvis i forbindelse med sygdom eller allergi, eller har man specielle ønsker til kosten såsom halal eller vegetarmad, kan køkkenet også tage hensyn til det. Du kan læse mere om vores madpolitik 'et mangfoldigt mad- og måltidskoncept' på siden Mad- og måltidspolitik.

 

 

De daglige måltider på plejehjemmet

 

Morgenmadsbuffet med eksempelvis:

Havregrød, øllebrød, syrnede mælkeprodukter, cornflakes, knækbrød samt hjemmelavet rugbrød og franskbrød med ost og marmelade. I weekenden er der ligeledes hjemmelavede rundstykker, thebirkes, hjemmelavede kanelsnegle samt juice. Der serveres te og kaffe til måltidet.


Frokostbuffet:

Kold buffet bestående af rugbrød og franskbrød, kødpålæg, hjemmelavede salater, frugt og grønt og ost. Tre gange om ugen serveres der lune retter, ligesom det i weekenden er muligt at tilvælge ekstra som hellefisk, laks og fiskefilet. Der serveres mælk og vand til måltidet.

 

Mellemmåltid:

Eftermiddagskaffe eller te med hjemmebag eller andet sødt.


Aftensmad:

Der serveres én varm hovedret samt en sød biret/dessert.


Aftenkaffe og te:

Aftenkaffe eller te med hjemmebag eller andet sødt.

 

 

Prisen på mad for plejehjemmets beboere

De forskellige måltider er et tilbud til beboerne på plejehjemmet. Ved indflytningen på plejehjemmet vælges 'kost og forplejning' som en ekstra ydelse.

 

Morgenmad: 21kr. pr. dag.

Frokost (kold hovedret inkl. mellemmåltid): 42kr. pr. dag.

Aftensmad (varm hovedret inkl. 2 mellemmåltider): 42kr. pr. dag.

Biret (forret eller desser) ved køb af hovedret: 7,00 kr. pr. dag.

 

 

Afholdelse af private arrangementer i café Peder Lykke

Som beboer og pårørende på plejehjemmet kan man låne caféen til private arrangementer under betingelse af, at mad og drikke til det pågældende arrangement bestilles i og laves af produktionskøkkenet på Peder Lykke Centret. Køkkenet kan tilbyde alt lige fra kaffe og ostemadder, brunch, fødselsdag med boller og kage til en 3-rettersmenu eller buffet.


Du kan henvende dig i køkkenet, hvid du ønsker at låne caféen, bestille mad til dit arrangement eller hører mere om vores forslag og priser. Husk, at produktionskøkkenet også kan levere lagkager og wienerbrød m.m.

 

Peder Lykkes Vej 63-65

2300 Kbh. S

 

Tlf.: 32 34 43 87

Peder Lykke Centret  •  Peder Lykkes Vej 63-65  •  2300 København S • Tlf.: 32 34 43 87