Print
Sitemap
Se detaljeret kontaktoplysninger
Til forsiden
Navigation:  Peder Lykke Centret  »  Historie

Historie

Peder Lykke Centret blev bygget i slutningen af 1960'erne som en del af Urbanplanen på Amager - et boligprojekt, der blandt andet også rummede parkanlæg, skoler og almindelige boliger.
 
Med Peder Lykke Centret ønskede man et sted, hvor de ældre borgere kunne fortsætte med at leve, som de havde gjort i deres egne hjem, men med mulighed for at få den professionelle hjælp, de behøvede - og samtidig have en aktiv og glædesfyldt alderdom med lokalforankrede aktiviteter og samvær i dagcentret.
 
Københavns daværende overborgmester Urban Hansen, som lagde navn til projektet, tog i 1966 kontakt til Ensomme Gamles Værn for at tilbyde dem at stå for driften af det nye plejecenter på Amager. Ensomme Gamles Værn accepterede uden tøven, og 3 år senere gik byggeriet i gang.
 
Den første beboer på Peder Lykke Centret flyttede ind den 19. august 1970, og den 24. august 1971 erklærede H.K.H. Kong Frederik IX Peder Lykke Centret for åbent ved den officielle åbningsfest.
 
Peder Lykke Centret blev i forbindelse med sin åbning omtalt som 'Nordeuropas mest avancerede omsorgscenter' og 'en nyskabelse inden for omsorgsområdet'. Det nye dagcenter skulle være samlingspunkt for beboerne på plejehjemmet og kollektivhuset samt de ældre borgere i lokalområdet.
 
I dag ser Peder Lykke Centret lidt anderledes ud, men vores mål er stadig at være et samlingspunkt for det gode seniorliv og mødested for de ældre borgere i lokalområdet. Kollektivhuset er ikke længere en del af centret - til gengæld har vi fået en daghøjskole, bibliotek, frisørsalon, lægeklinik, minimarked og meget andet. De nye faciliteter er alle med til at gøre Peder Lykke Centret til en stor helhed, hvor det er muligt for beboere, brugere og medlemmer at leve livet fuldt og helt med mange af dagligdagens fornødenheder samlet under et tag.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Peder Lykkes Vej 63-65

2300 Kbh. S

 

Tlf.: 32 34 43 87

Peder Lykke Centret  •  Peder Lykkes Vej 63-65  •  2300 København S • Tlf.: 32 34 43 87