Print
Sitemap
Se detaljeret kontaktoplysninger
Til forsiden
Navigation:  Plejehjem

Peder Lykke Centrets Plejehjem

 
Hvad er en plejebolig?
På plejehjemmet bor beboerne i deres egne private og grundlovssikrede boliger. Det betyder, at den enkelte bolig er et privat hjem. Her er det beboeren selv, der bestemmer, hvorvidt døren skal være åben eller lukket. Beboerne flytter ind med deres egne møbler og kan indrette boligen efter eget ønske. Der er dog som udgangspunkt altid en plejeseng i boligen, så vi kan sikre, at personalet har de bedste betingelser for at kunne yde den rette pleje. 
 
Sådan arbejder vi
Der er personale døgnet rundt på plejehjemmet, som kan understøtte beboerne i praktiske opgaver, personlig pleje og træning. Vi støtter den enkelte beboer til at kunne mestre sin egen hverdag og fortsætte det liv, som han/hun altid har levet. Det giver livskvalitet og skaber større glæde i hverdagen at kunne selv længst muligt. Derfor tager vi udgangspunkt i, at beboerne har en aktiv hverdag, hvor den enkeltes ressourcer bevares og genoptrænes.
 
Vi støtter op om netop den hverdag, der giver livskvalitet for den enkelte beboer. Med udgangspunkt i vores faglighed skaber vi sammen med beboeren en fælles forståelse for, hvordan beboerens individuelle behov og ønsker bedst imødekommes.
 
Samarbejde med pårørende

Familie og venner er altafgørende for livskvaliteten. På Peder Lykke Centret kan familielivet og venskaber leve videre i den form, som beboere, pårørende og venner ønsker det. Det er vigtigt for os, at beboernes familie og venner føler sig velkomne og oplever, at de kan færdes hjemmevant på hele centret.

 

På Peder Lykke Centret har vi et godt og tillidsfuldt samarbejde med de pårørende. Vi inviterer de pårørende til at deltage aktivt i beboernes liv og i de mange fælles aktiviteter på centret.

 

Vi møder den enkelte familie med tillid. Det er afgørende for os, at de pårørende oplever, at vi har stor respekt for deres historie, traditioner, følelser og den kærlighed, de har til deres kære, samt for den viden og de erfaringer de har med sig.

 

Plejehjemmets forskellige afdelinger

Peder Lykke Centrets plejehjem består af seks afdelinger, der er fordelt på to etager. Hver afdeling har sin egen afdelingsleder og personalegruppe og fungerer således som delvist selvstændige enheder, der alle arbejder ud fra Peder Lykke Centrets fælles værdigrundlag . Der er 152 beboere på plejehjemmet.
 
 
På 1. sal:
  • Anemonegangen
  • Bellisgangen 
  • Crocusgangen
På 2. sal:
  • Ahorngangen
  • Birkegangen
  • Castaniegangen
 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Peder Lykkes Vej 63-65

2300 Kbh. S

 

Tlf.: 32 34 43 87

Peder Lykke Centret  •  Peder Lykkes Vej 63-65  •  2300 København S • Tlf.: 32 34 43 87