​Peder Lykke Centret inviterede til kinesisk nytår

Onsdag d. 20. februar var der stor fest på Peder Lykke centret, hvor mange kom for at fejre kinesisk nytår med vores beboere, brugere og andre fra lokalområdet. Selvom fejringen faldt lidt senere end det kinesiske nytår, blev det bestemt ikke mindre hyggeligt og festligt af den grund…. Men hvordan er det lige man fejrer nytår i Kina?


Til at hjælpe os havde vi besøg af Den Lykkelige Familie, der både stod for maden og underholdningen.


Peder Lykke Centret har tidligere inviteret verden indenfor med bl.a. mangfoldighedsfest, men det er første gang, vi afholder kinesisk nytår. Senere på året bliver vores første Eid fest også afholdt. Det er vigtigt for os at fremhæve traditioner fra hele verden, så derfor bliver der hele tiden taget initiativ til nye arrangementer, ligesom der ofte på afdelingerne bliver taget små initiativer, der får beboere, brugere og pårørende til at kigge ud i verden – men der er selvfølgelig også stadig plads til de gode gamle danske traditioner.


God mad og underholdende dans

Den Lykkelige Familie berigede vores dag med en dejlig buffet, hvor der ikke var sparet på noget, og flot dans fra mange forskellige egne. Der var både traditionel dans og sang, men også mere moderne dansk-kinesisk dans og modeshow. D. 20. februar blev derfor en farverig dag på Peder Lykke Centret.


Arrangementet var så populært, at billetterne blev revet væk, og vi var nødt til at sætte endnu flere til salg. Kinesisk nytår kan sagtens gå hen og blive en ny tilbagevendende tradition på Peder Lykke Centret.


Hvad er kinesisk nytår?

Kinesisk nytår varer 15 dage og starter på den første dag i den kinesiske kalender og slutter med en lanternefestival på d. 15. Dag. Festen starter aftenen før nytår, og der fyres fyrværkeri af når det nye år starter. På den sidste dag er det tradition, at børn løber rundet med et stykke legetøj i snor, som forestiller det år man er gået ind i fx en gris i grisens år, som det er tilfældet denne gang.

Højtiden minder om jul i Danmark på den måde, at familien samles og spiser mad, og der gives gaver til børnene. Kinesisk nytår fejres efterhånden i mange lande, der har været under indflydelse fra kineserne.

  


Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere