​Hvad laver en frivillig på Peder Lykke Centret?

Har du lyst til at prøve noget nyt? Opleve nye fællesskaber? Eller gøre noget godt for andre i 2019? Så kan du blive frivillig her på Peder Lykke Centret.


Som frivillig kan du være med til at berige vores beboere og medlemmer med socialt samvær og hjælp i hverdagen, og du kan være en del af lokalområdet omkring centret.


Vi har i forvejen en masse fantastiske frivillige, der hjælper til hver dag med mange forskellige opgaver. Én af dem er Lis, som du kan møde her.


Mød en frivillig

Lis er en ildsjæl på Peder Lykke Centret, der hjælper på flere forskellige måder som frivillig.


Lis stiftede for første gang bekendtskab med Peder Lykke Centret i år 2000, da hendes mor flyttede ind. Siden da har hun haft sin gang hos os. Lis er en del af lokalområdet, faktisk bor hun kun en spytklat fra os, og derfor er hun ikke et sjældent syn i hele huset.


Det er vist ikke en overdrivelse at beskrive Lis som en kvinde med mange evner, hvilket kommer os til gavn når hun bruger sin ”revisorsans” til at holde orden i papirerne, når hun sidder med i bestyrelsen eller når hun er kreativ med symaskinen.


Peder Lykke Centret ville slet ikke være det samme uden frivillige som Lis!


Du behøves ikke have lige så meget energi som Lis for at blive frivillig, der er mange forskellige måder at være frivillig på. Hvis du vil læse mere om, hvad du kan lave som frivillig, kan du klikke her.


Ønsker du selv at blive frivillig? Så kontakt:


Jeanne Christoffersen

Tlf: 32344331

E-mail: qi06@kk.dk

Kirsten Wahl

Tlf: 32344321

E-mail: ee24@kk.dk



​Foto: Lis var kreativ med symaskinen i forbindelse med Hygiejneugen, hvor hun kreerede disse søde bakterier. 

Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere