"Besøg" fra en pårørende

​En pårørende var onsdag den 6. maj kreativ og hilste på sin bror på en helt ny måde.


Corona er på mange måder begrænsende for vores vante vaner, og mange af de ting vi plejer at gøre, er ikke mulige i denne tid. 


Så hvordan ser man sine kære på Plejehjemmet, når vi skal holde afstand? 

I går ”besøgte” en pårørende sin bror ved at køre en lift ind på parkeringspladsen foran beboerens bolig, og med god afstand spille musik og hilse på. Et festligt og rørende indslag på en helt almindelig onsdag.


  


Her på Peder Lykke Centret er vi glade for musikalske indslag, som vi har haft i form af fællessang, morgensang i haven og besøg af forskellige musikere. Det var fantastisk med endnu et af slagsen fra en pårørende. Det er dejligt at mærke den opbakning, vi mærker fra pårørende – og se jeres sjove og kærlige hilsner, store som små.

Fra mandag den 11. maj vil der igen være åbent for besøg på Peder Lykke Centret, dog på en anden måde og med nye retningslinjer, end dem i kender. Læs mere om, hvordan besøgene vil foregå her

Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere