Nu får hele Sundheds- og omsorgsforvaltningen glæde af Etnisk Ressourceteam

Ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund benytter sig i mindre grad af sundhedstilbud i forhold til ældre med etnisk dansk baggrund. 

Her bidrager Etnisk Ressourceteam til at udligne den ulighed, der eksisterer i forhold til adgangen til og brugen af sundhedstilbud. Nu 

bliver ressourceteamet implementeret som et fast tilbud i hele sundheds- og omsorgsforvaltningen (SUF) i København. 

Projektet udspringer af Peder Lykke Centrets arbejde med mangfoldighed, hvor en gruppe medarbejdere har fungeret som hverdagsoversættere

 og dermed brobyggere mellem borgeren og medarbejderne. Etnisk Ressourceteam har stadig base her på Peder Lykke Centret på Amager. I dag 

er der 65 ressourcepersoner tilknyttet teamet, der tilsammen taler 42 sprog.


 


Etnisk Ressourceteam har siden 2017 eksisteret som et tilbud til kommunens borgere og medarbejdere på Amager. I 2020 blev projektperioden 

forlænget, og teamet blev udvidet til at dække hele KBH Syd. Fra 2022 bliver Etnisk Ressourceteam et fast tilbud i kommunen og udbredes til 

hele byen, altså også KBH Nord. Så kan alle forvaltningens borgere og medarbejdere få glæde af ressourcepersonerne, der indtil nu har varetaget 

mere end 300 opgaver.


Sundhedsfaglige medarbejdere med interkulturelle kompetencer

Etnisk Ressourceteam er et tilbud til borgere, der har etnisk minoritetsbaggrund og er i kontakt med SUF. Formålet er at hjælpe borgere 

og deres pårørende i mødet med sundhedsvæsenet og kommunale tilbud. Etnisk Ressourceteam består af forvaltningens egne medarbejdere, 

der taler andre sprog end dansk og har kendskab til forskellige kulturelle mønstre. Medarbejderne i teamet kommer derudover på kursus, hvor 

deres interkulturelle kompetencer skærpes med henblik på at fungere som brobyggere mellem borgerne og kommunens medarbejdere. På den måde kombinerer ressourcepersonerne deres sproglige og kulturelle kompetencer med deres sundhedsfaglige viden.


Ressourcepersonerne varetager opgaver i forbindelse med eksempelvis oplysninger omkring kommunale sundhedstilbud til borgeren samt ved sygdom 

eller ensomhed. For eksempel var ressourceteamet ude i Tinbjerg i sommer, da der var midlertidigt vaccinecenter, hvor de kunne svare på spørgsmål om vacciner fra borgerne i området, der har mange forskellige etniciteter. I situationer, hvor der skal tages beslutninger, bidrager ressourcepersonen til at sikre, 

at borgeren er tilstrækkeligt oplyst, så borgeren kan give habilt samtykke. Teamet kan tilkaldes af alle medarbejdere i SUF.


Du kan læse mere om Etnisk Ressoruceteam her. 

Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere