Peder Lykke Centrets mangfoldige kompas

Arbejdet med mangfoldighed har gjort os klogere. Vi har lært meget af det faglige forløb, vi har gennemgået, og endnu mere af de praktiske erfaringer vi har gjort os. Derfor har vi udarbejdet 11 sætninger, hvor vi videregiver vores erfaringer. 

Klik på sætningerne for at få en uddybende forklaring. 

​​​

1. Udfordr altid dine egne antagelser ved at være nysgerrig på borgernes livsverden

Det er først med mangfoldighedsprofilen, at vi bliver opmærksomme på altid at spørge brugere og beboere om deres traditioner omkring højtider, eksempelvis om de holder jul og i så fald, hvordan de fejrer denne og andre højtider.

Da en ungarsk beboer flytter ind på Peder Lykke Centrets Plejehjem betaler det sig, at medarbejderne er nysgerrige på hans livshistorie. Lazlo kommer fra Ungarn, og er kognitiv svækket, hvilket gør, at han har svært ved at tale. En medarbejder kontakter hans familie, der bor i Ungarn. De oplyser, at Lazlo er muslim, der blandt andet indebærer, at han ikke ønsker at spise svinekød. Eksemplet viser, hvor vigtigt det er at være nysgerrige på borgernes livshistorier: Ungarn er historisk set et kristent land, så det er kun ved, at medarbejderne udfordrer deres egne antagelser, at de kan

respektere Lazlos ønske om eksempelvis ikke at spise svinekød.

2. Sørg for, at interkulturel viden er en del af din faglighed. Opsøg den og brug den

Når mennesker mødes, er det vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke alle kommer fra samme kulturelle baggrund. Det betyder, at vi kan have forskellige måder at kommunikere på, forskellige forventninger og traditioner. Det skal vi være opmærksomme på i vores arbejde. Det er kompetencer, vi har styrket gennem det faglige forløb, der blev sat i gang med mangfoldighedsprofilen.

Men vi har også rigtig god erfaring med at bruge de ressourcer, vi har i medarbejderstaben til at fremme den interkulturelle forståelse. Vi har oprettet et Etnisk Ressourceteam, der består af kommunens sundhedsmedarbejdere, der har sproglige kompetencer til at tale med borgere hvis modersmål ikke er dansk.

Læs mere om Etnisk Ressourceteams arbejde her.

3. I mødet på tværs af etnicitet, sprog og traditioner øges risikoen for misforståelser. Vær derfor opmærksom på, om du og borgerne forstår det samme og tag højde for indforstået viden.

Når mange hører ordet plejehjem, har de en række associationer. De kan forestille sig det, fordi de har været på besøg på et plejehjem, ofte kører forbi det lokale plejehjem, har set billeder af plejehjem eller hørt det omtalt i medierne. Men sådan er det ikke for alle. For ikke alle er opvokset i Danmark og haft bedsteforældre at besøge på et dansk plejehjem.

Laila er et eksempel på dette. Hun er 83 år gammel, født i Marokko og boet i Danmark i 25 år. Hun taler kun arabisk. Laila har ikke et stort kendskab til den danske sundhedssektor, og har ikke tidligere benyttet sig af sundhedsydelser. Men Laila begynder at have svært ved at klare sig uden sin families hjælp. Hendes børn hjælper hende med at gøre rent, købe ind og lave mad. Da visitationen fortæller Laila og hendes datter om plejehjem, ønsker de ikke at få hjælp. Ved hjælp af Etnisk Ressourceteam finder de ud af, at Laila og hendes datter har et andet billede af plejehjem. Det er derfor vigtigt, at vi er sikre på, at vi forstår det samme, når vi eksempelvis taler om plejehjem eller andre emner, der kan være regionalt og kulturelt betinget.

Læs mere om at bo på plejehjem i folderen Plejehjem for alle

4. Vær dig selv og vær ærlig omkring din eventuelle usikkerhed i forhold til borgernes kulturelle livsverden.

Igennem arbejdet med mangfoldighed her på Centret, er det allervigtigste vi har lært at være nysgerrige og stille spørgsmål. Vi kommer langt ved at
stille spørgsmål om vores usikkerheder. Det er medarbejdernes oplevelse, at borgerne ofte rigtig gerne vil fortælle.

5. Skab rammer, så der bedre kan opstå relationer på tværs af kulturelle forskelle

På Plejehjemmet har vi gode erfaringer med at få en beboer til at vise en ny beboer rundt.

6. Ved sproglige udfordringer og svær kommunikation hjælper det at have faste rutiner og fast kontaktperson.

Når vi kender hinanden godt, er vi også bedre til at forstå hinandens kropssprog, og så er det lettere at kommunikere, selvom der er en sproglig barriere. Når vi bruger meget tid sammen, kender vi også hinandens behov og rutiner bedre. Det hjælper alt sammen, når vi ikke kan bruge sproget til at kommunikere.

7. Husk på, at borgernes forskellighed opstår på baggrund af andet end etnicitet og religion

Medarbejderne tager individuelle hensyn til alle beboerne. Særligt når det kommer til mad, oplever de, at beboerne har forskellige ønsker og forventninger. En beboer får ris hver dag som tilbehør til sin ret, en anden har endda sin egen riskoger på boligen. Men mange hensyn bunder ikke i etniske forskelle; En beboer får avocadomadder hver dag til frokost. Vi er alle forskellige – også selvom vi etnisk ligner hinanden.

Her kommer et eksempel på, at det er let at antage, at madvaner skyldes etniske forskelle. Medarbejderne har svært ved at få en beboer til at spise. Beboeren hedder Dahlia og er født i Indonesien.

Hun taler kun indonesisk. Medarbejderne tænker, at hendes manglende lyst til at spise måske bunder i, at den mad de serverer på plejehjemmet, sjældent ligner den mad, som de formoder, Dahlia har spist tidligere. Derfor vælger køkkenet at lave en ny kostplan til hende. For at tilpasse maden til Dahlias behov og ønsker, beder køkkenet Etnisk Ressourceteam om hjælp. De sender en ressourceperson op for at tale med Dahlia. Det viser sig, at det slet ikke er maden, der er et problem. Ressourcepersonen finder frem til, at det er
svært for Dahlia at synke.

8. Læg dine kulturelt betingede tabuer på hylden og stil de svære spørgsmål

Det allervigtigste vi har lært, er at være nysgerrig og stille alle de spørgsmål, der opstår. Efter et terminalt forløb, ønsker et par af medarbejderne at deltage i begravelsen. Den afdøde beboer var muslim. Medarbejderne spørger de pårørende til råds i forhold til deres beklædning og traditioner omkring blomster. Medarbejderne vælger at bære tørklæde. De pårørende guidede desuden medarbejderne i forhold til adfærd til selve begravelsen. Både de pårørende og medarbejderne fik en fin oplevelse ved at stille spørgsmål og være nysgerrig på traditionerne.

9.Stå ved din faglighed og vær samtidig ydmyg og anerkendende overfor borgernes og de pårørendes kulturelle livsverden

Medarbejdere har oplevet, at pårørende har en ide om, hvad der er bedst for en beboer. Der er eksempler på, at pårørende har en ide om, at så længe deres kære får masser af mad og vand, så vil deres tilstand forbedres. Derfor insisterer de på at give mad til beboeren, selvom det ud fra et sundhedsfagligt synspunkt ikke er optimalt. I sådanne situationer, skal vi stå ved vores faglighed.

Vi må dog aldrig ignorere de pårørendes ønsker. En pårørende ønskede at tage sin kære med i Zoologisk Have en sidste gang. Medarbejderne var ikke sikre på, at det var den bedste idé taget beboerens tilstand i betragtning. Vi har forskellige måder at gribe den sidste tid an. Beboeren nåede aldrig i Zoo, men tanken gjorde beboeren glad.

10.Vær opmærksom på genkendelighed; at kunne spejle sig i andre skaber tryghed – især som en del af en minoritet

Når en beboer skal på flytte på plejehjem er det vores erfaring, at genkendelighed er vigtig. Zeynep har boet hos sin datter gennem en årrække, men det er hårdt for datteren at passe sin mor, og pladsen er trang i hjemmet. Gennem en samtale med visitationen og en ressourceperson, som er ansat på Peder Lykke Centret, takker Zeynep ja til at flytte ind på Peder Lykke Centret. Ressourcepersonen, der taler Zeyneps modersmål, besøger hende fire gange umiddelbart efter indflytning for at sikre sig den bedste overgang. Da ressourcepersonen er ansat på Centret fortsætter hun med at besøge Zeynep i ny og næ. Når man kommer et nyt sted hen, er det rart at møde en person, som man kan spejle sig i, og som kan svare på alle ens spørgsmål – især hvis man ikke kender til plejehjem, og ikke taler dansk.

Det samme er tilfældet for en egyptisk borger, der er i tvivl om hvorvidt han skal takke ja til tilbuddet om en plads på Peder Lykke Centrets Plejehjem. Ved at tale med en ressourceperson, der taler hans sprog, og som forstår hans kulturelle udgangspunkt, beslutter han sig alligevel for at takke ja.

Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere