Traditionsrige julefrokoster

​Så er det jul endnu engang på Peder Lykke Centret. For 53. gang er der kommet juletræ, julelys og nisser op på Centret.


Peder Lykke Centret gemmer på mange historier og minder. Der er kommet flere og flere til, siden den første beboer flyttede ind i 1970. Julen er en af de tider på året, hvor mange minder bliver skabt. Det sort-hvide billede er taget i Peder Lykke Centrets café til en julefrokost for beboere i december 1973 – for knap 50 år siden. Billedet er taget før flere af de nuværende medarbejderne er født, og de fleste beboere på billedet har oplevet to verdenskrige.

Den dag i dag afholdes julefrokosterne stadig i caféen. I sidste uge har Daghøjskolen holdt julefrokost for 90 gæster, og fordelt på to dage har Plejehjemmet holdt julefrokoster for cirka 320 gæster. Det har været en kæmpe fornøjelse med god mad, musik og dans. I denne uge er det Aktivitetscentrets tur til at holde julefrokost. 


Julen er i den grad traditionernes tid. År efter år har vi glæde af Lucia, julemarkeder, juleaftener og julefrokoster i december. Men på Peder Lykke Centret er der også altid plads til nye traditioner.​

De seneste år har vi haft fokus på alverdens fester i december. Vi har fejret filippinsk jul, kinesisk nytår og så har vi haft julekalendere med fortællinger fra hele verden. Nye traditioner er sjove og giver anledning til at holde flere festlige arrangementer. Ikke mindst er det vigtigt, at arrangementerne i huset også afspejler beboerne, brugerne og medarbejderne på Peder Lykke Centret.


Glædelig jul fra Peder Lykke Centret


  

Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere