God jul fra Peder Lykke Centret

​Julen er over os, og juleaften er lige rundt om hjørnet. Overalt i huset kigger nisserne frem, og der hænger julelys på træerne i haven, der igen i år har været pyntet med det fineste lag sne i løbet af december.

Året har stået på mange traditionsrige arrangementer. Vi har igen i år blandt andet fejret Eid, holdt grillaftener hele sommeren, og fejret alverdens højtider til mangfoldighedsfesten.

Peder Lykke Centret er et hus fuld af traditioner, og vi runder af med julen, der er en af de helt store. Her samler vi os om traditionerne, uanset om man selv har tradition for at fejre jul. Alle nyder vi godt af julens mange arrangementer. Der er julegodter i lange baner, julefrokoster og julemarked. Vi har haft besøg af børn, der har gået luciaoptog, og i går fandt årets julegudstjeneste sted. En masse arrangementer hvor samvær og fællesskab er i centrum. På Peder Lykke Centret fejrer vi mangfoldigheden og hinandens traditioner.

I aften har mange beboere og pårørende valgt at holde deres juleaften her. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Der begynder allerede at dufte brunt og brændt på afdelingerne. Til at gøre det lidt ekstra hyggeligt her på stedet, har rigtig mange frivillige også valgt at give en hånd med – tak for det!

Vi ønsker jer alle en god højtid med dem I holder af.

God jul og godt nytår! 



Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere