​Peder Lykke Centret ønsker alle et godt nytår

I aften træder vi ind i 2023. Det giver anledning til at se tilbage på det år, der er gået, 

og hvad det kommende vil bringe.

2022 har været et år, hvor flere gamle traditioner er vendt tilbage. 

Vi har blandt andet haft et glædeligt gensyn med mangfoldighedsfesten og julemarkedet.

Traditionerne kommer selvfølgelig også til at fylde i det nye år. 

Vi glæder os til forårsfesterne og grillaftenerne, til markedsdagen og Eid. 

I år fejrer vi for første gang Nowruz, der er navnet for det persiske nytår. 

En festlighed, vi fik en smagsprøve på i 2022, da vi fejrede forskellige højtider til mangfoldighedsfesten. 

Vi glæder os til, at vi til september kan fejre 10-års jubilæum for mangfoldighedsprofilen. 

I den anledning inviterer vi hele Centret, pårørende og lokalområdets borgere til en festlig dag. 

Du kan se mange af årets arrangementer allerede nu i vores kalender ved at klikke her.


I aften står menuen på suppe, steg og is på Plejehjemmet. 

Husk at du også kan købe menuen i Café Peder Lykke, der holder åbent kl. 11-13.

Vi glæder os til en festlig aften.

Vi håber, at I alle kommer godt ind i det nye år. 





Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere