Så er julen skudt i gang

​Julepynt, julemad og julemusik er opskriften på et hyggeligt julemarked!


Traditionen tro har vi afholdt julemarked på Peder Lykke Centret. 

Caféen er blevet pyntet op med juletræ og granguirlander. På alle bordene står røde julestjerner, og i højtalerne lyder tonerne af julemusik. 

I boderne blev der solgt alverdens kreative ting. Patchwork, dekorationer, julepynt og malerier var bare nogle af tingene. 

Caféen serverede flæskesteg og risalamande til stor glæde for mange. Der var selvfølgelig også gløgg og æbleskiver på menuen. 


For første gang til julemarkedet havde vi fornøjelsen af Peder Lykke Koret, som er et kor bestående af medlemmer fra Daghøjskolen. Sang og musik kan vi ikke få for meget af!  


Husk at du stadig kan købe Caféens småkagedej på frost (så længe laver haves) og bage derhjemme, så du ganske nemt kan få duften af julen med hjem.  


     

Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere