Verdens højtider

​Hvilke højtider fejrer du? De fleste af os kender til jul og eid, men rundt om i verden fejres en masse andre højtider. Hver dag er der en anledning et sted i verden til at markere en højtid. På Peder Lykke Centret har vi udviklet kalenderen ”Verdens højtider”, for at tydeliggøre de mange forskellige traditioner, der fejres.​


Ved du eksempelvis, hvilke højtider borgerne, eller dine kollegaer fejrer? Nogle har stærke traditioner og mange minder i forbindelse med mortensaften eller Thanksgiving, for andre betyder det mindre eller ingenting. Nogle fejrer traditioner, vi måske aldrig har hørt om. Kalenderen er et godt samtaleredskab til at lære mere om vores kollegaer, og de borgere vi møder.


Vi holder både små og store fester på Peder Lykke Centret. Nogle gange er det lidt musik, der sætter stemningen. Andre gange er der både mad, live musik, oplæg, dans og masser af gæster. Mangfoldighed er sjovt. Mangfoldighed åbner vores øjne og ører.


I næste uge markerer vi lanternefestivalen, så kommer fastelavn og i starten af april fejrer vi eid.


Du kan finde kalenderen ved at klikke her





Højtiderne på denne kalender er udvalgt ud fra den nuværende sammensætning af beboere og medlemmer på Peder Lykke Centret. Vi ved, at vi ikke kan favne alle højtider, og der er traditioner vi ikke kender til. Vi håber, at I alligevel kan finde inspiration i den til jeres arbejde. 



Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere