Tak for en skøn uge i kvindernes tegn

Hele sidste uge fejrede vi kvindeuge på Peder Lykke Centret. Vi havde et pakket program, der bød på forskellige arrangementer, men udgangspunktet var selvfølgelig, at det skulle stå i kvindernes tegn.

 

Vi havde først på ugen en eftermiddag fyldt med kvindemusik, hvor vi bl.a. sang Trille og Anne Linnet. Vi havde kreative workshops med både pileflet og tekstilværksted, som resulterede i flot pynt. Med stor hjælp fra en af vores borgere kunne vi torsdag tilbyde et traditionelt måltid fra Iran. Det smagte dejligt og bekræftede os endnu en gang i, at centrets mangfoldighed er en gave.

 

Gennem det meste af ugen havde vi besøg af Stine Frandsen, som introducerede og underviste os i dans. Det var en danseform, hvor alle kunne være med og som frembragte glade minder gennem musik, bevægelse og kontakt. I fredags fik vi besøg af Özlem Cekic, der sammen med Johanne Helger havde en spændende dialog om at være kvinde. Det var den perfekt blanding af alvor og smil. Vanen tro sluttede vi dagen af med modeopvisning med tøj fra Tøj Lotte, hvor vores modige brugere gik catwalk.

 
Hele ugen kulminerede søndag den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag. Efter velkomst og fællessang var der afdansningsbal, hvor det stiveste puds og de største smil var fundet frem. Det var en sand fornøjelse at se så mange på dansegulvet. Efter at have fået pusten igen, troppede Adriana La’Creme op med et spil Drag Bingo. Det var et festligt indslag, som satte lattermusklerne i gang. Dagen blev afsluttet med brandtale af Khaterah Parwani, som er opvokset i Urbanplanen på Amager. Talen satte fokus på den mangfoldige kvindekamp. 


TAK for en god uge, hvor der blev sat fokus på vigtige emner og hyldet kvinder verden over. 



Kontakt os

Telefon: 32 34 43 87

​E-mail: plc@suf.kk.dk

​​Fax: 32344386​

Privatlivspolitik

Læs Peder Lykke Centrets privatlivspolitik her:

For borgere og pårørende

For medarbejdere